Designprisen er stiftet for at fremme Københavns Kommunes fælles designlinje, der sikrer, at kommunen har en sammenhængende visuel identitet og benytter et kvalitetspræget og funktionelt fælles design.
- Vinder i kategorien Digitalt og Multimediedesign: MUS med værdi (Økonomiforvaltningen udviklet i tæt samarbejde med de øvrige seks forvaltninger)
- Vinder i kategorierne Proces og Digitalt og Multimedie design: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens hjemmesidesystem (Uddannelses og Ungdomsforvaltningen)
- Vinder i kategorien Visuel Identitet: Copenhagen Camp 04 (Økonomiforvaltningen)
- En udmærkelse i kategorierne proces og grafisk design: Folkesundhed København (Sundhedsforvaltningen)
Udvælgelsesprocessen
I alt var der 60 indsendte forslag, der først blev behandlet af kommunens designgruppe. Heraf blev de 27 sorteret fra i første runde, da de på den ene eller anden måde ikke opfyldte kravene i designmanualen. Ud af de resterende 33 godkendte indsendelser fandt juryen frem til 3 vindere og en udmærkelse, der dækker over to indsendte bud. Juryen bestod af: Ulla Hovgaard Ramlau – Dansk Design Centers direktør, Henrik Birkvig – Uddannelsesleder på Den grafiske højskole, Hellen Hedemann – Medlem af Borgerrepræsentationen
Juryens refleksioner
Overordnede syntes dommerkomiteen, at det var en fornøjelse at se at så mange tog sig tid til at indsende forslag. Generelt har materiale en høj kvalitet og at designmanualen bliver fulgt. At det er umagen værd at forsøge at binde de mange designprodukter sammen – ikke mindst for at sikre kvaliteten.
Det meste af det indsendte materiale overholder de fælles målsætninger i Designmanualen: Nemlig at kommunen har en sammenhængende visuel identitet og benytter et kvalitetspræget og funktionelt fælles design, der tilsammen er med til at formidle et positivt, seriøst og imødekommende billede af kommunen.
Prisoverrækkelsen
Overrækkelsen af priserne fandt sted d. 21.9.05 i festsalen på Københavns Rådhus. Alle vinderne og udmærkelsen modtog et diplom og en lille gave for deres prisværdige indsats. De udstillede forslag kan ses i Søjlegangen på Rådhuset de kommende ti dage
Kilde: KK.dk