e-pressen
 
 
Forsiden
 
Marked
Marked forside Opret ny annonce Login
 
 
Nyhedsbrev Lån penge E-pressen Shop Konkurrencer Kontakt
 
Artikler
Alfabetisk oversigt Jokes
 
Firma profiler
Søg profil Nyeste profiler Opret firma profil
 
Søgemaskinen
Nye Link Tilføj et link Ret et link
 
Tema-sider
Jul

Tilføj link | Ret link |

Venner for livet The Banger Sisters


af Lars Tonne Andersen E-Pressen.dk, d. 01-03-2003 17:58 Læst 2699 gange
”Mit eneste krav på berømmelse er, at jeg lod en trillion udbombede musikere komme i bukserne på mig, selv om jeg ikke ragede dem en skid.” – Suzette
Venner for livet – The Banger Sisters er en ny amerikansk komedie, som bringer to garvede, hæderkronede, Oscar-belønnede stjerner sammen på det hvide lærred for første gang.
Goldie Hawn (f. 1945) og Susan Sarandon (f. 1946) har på hver sin måde sat deres umiskendelige fodaftryk på filmens historie siden 1970, hvor de begge gjorde sig bemærket første gang. At de nu omsider mødes på film, er derfor også historisk, og det er naturligvis et møde, der uundgåeligt slår gnister.

I vigtige biroller ses Geoffrey Rush, Erika Christensen, Robin Thomas og Eva Amurri, og filmen er skrevet og instrueret af Bob Dolman.

”Mit eneste krav på berømmelse er, at jeg lod en trillion udbombede musikere komme i bukserne på mig, selv om jeg ikke ragede dem en skid.” – Suzette

”Jeg er faktisk en, du aldrig har mødt før, Suzette, og jeg vil gerne præsentere mig selv for dig. Folk forandrer sig, Suzette. Ikke at det er let; det har det ikke været. Men jeg kunne ikke være den person, jeg var, fordi den person, jeg var, var ikke den person, jeg er.” – Lavinia

For 30-35 år siden var der næppe en rockstjerne (fra Jim Morrison og nedefter), som ikke havde et intimt kendskab til Suzette (Goldie Hawn) og Vinnie (Susan Sarandon). De to groupie-skønheder gik i lag med hver eneste rocklegende, som de kunne hive bukserne af – og de har fotografier, der beviser det. Men nu er det mere end tyve år siden, at The Banger Sisters (det var Frank Zappa, der døbte dem det, hævder filmen) fik deres kælenavn – og siden de sidst så hinanden! Vinnie er nu Lavinia – en pæn småborgerfrue optaget af sin advokatmand og to teenagedøtre, garden parties og velgørenhedsarbejde. Suzette, derimod, er stadig den gamle rapkæftede og pågående dulle og er blevet hængende i L.A.s heksekedel. Men da Suzette mister sit bartenderjob og alt ser kulsort ud, kører hun af sted mod Phoenix for at opsøge sin gamle slyngveninde – den eneste, som måske kan redde hende, eller i det mindste låne hende et par tusser. Da de to atter mødes, er det to diametralt modsatte verdener, der tordner sammen: den ene kvinde lever stadig i fortiden; den anden har totalt fortrængt den. Sammen lærer de på ny det vigtige i at leve i nuet.

Det siger selv, at det er disse to bragende kvinderoller, der bærer filmen. Men derudover er der blevet plads til fyldig og liflig birolle til Geoffrey Rush, der spiller den desillusionerede Hollywood-forfatter, Harry, som også er på vej til Phoenix, på sin helt private, indesluttede mission, og som Suzette samler op undervejs – ikke mindst, fordi han er i stand til at betale for benzin og motelophold.

Ideen til filmen blev fostret for mange år siden af Bob Dolman – inspireret af et par verslinjer i den relativt ukendte Jim Morrison-sang Stoned Immaculate: ”One summer night, going to the pier I ran into two young women. The blonde was called Freedom, the dark one Enterprise.” Og det var først, da Dolman fandt ud af, at de to unge piger skulle være modne kvinder, at der for alvor kom gang i projektet. Dolman har tidligere skrevet manus til Ron Howards Willow (1988) og Far and Away (1992). The Banger Sisters markerer hans instruktørdebut.

Erika Christensen, som spiller Lavinias ældste datter Hannah, har vi tidligere kunnet se i Steven Soderberghs Traffic (2000).

Robin Thomas, som spiller Lavinias forvirrede, men forstående ægtemand Raymond, har tidligere medvirket i bl.a. William Friedkins Jade (1995), Warren Beattys Bulworth (1998), Rod Luries The Contender (2001) og Jonathan Frakes’ Clockstoppers (2002).

Eva Amurri spiller Lavinias yngste datter Ginger, og hun har ikke sit talent fra fremmede; hun er nemlig også i virkeligheden Susan Sarandons datter. Hun har haft bittesmå roller i sin papfar Tim Robbins’ Bob Roberts (1992) og Dead Man Walking (1995), og var også med i Wayne Wangs Anywhere But Here (Hvor lykken er, 1999).



Læs forrige Le Placard.

Læs næste Madsen, Mikkelsen og Stengade i PRAG.