Rygterne svirrer om, at Matthew McConaughey og Penelope Cruz er gået fra hinanden.
De deltog nemlig i Golden Globe-uddelingen mandag aften hver for sig.
McConaughey og Cruz skulle overrække hver sin pris og de var derfor ventet på den røde løber hånd i hånd, men de mange fotografer fik en lang næse. Der blev ingen billeder af det smukke par.
Efter at være ankommet hver for sig poserede Cruz alene, mens McConaughey smøg sig udenom og resten af aftenen blev de to stjerner ikke set sammen en eneste gang.
McConaughey og Cruz forelskede sig under indspilningen af »Sahara«, hvor den spanske skuespillerinde stadig slikkede sårene efter sit brud med Tom Cruise.