Paaris Hilton
En dommer i Los Angeles gav i går Paris Hilton ordre på at stille i retten den 4. maj, hvor sagen om hendes kørsel uden kørekort og uden lys på bilen skal behandles.
Hotelarvingen blev standset på Sunset Boulevard den 28. februar og da betjentene kunne konstatere, at hendes kørekort var inddraget, konfiskerede de hendes Bentley.
Hilton fik i januar en betinget dom for spirituskørsel og risikerer derfor op til tre måneders fængsel.
The Simple Life stjernen er formelt sigtet for groft uforsvarlig kørsel.
Hun siger til sit forsvar, at hun ikke var klar over, at hendes kørekort var inddraget, men det tror anklagemyndigheden ikke på og indstiller, at Hiltons straf forvandles til ubetinget fængsel.
Paris Hilton har lagt sig ud med schweizerne. Hun besøger i disse dage Alpelandet for at gøre reklame for sin nye urkollektion og på en messe i Basel trådte hun i spinaten helt op til knæene. Jeg er så glad for at være her. Det er første gang, jeg besøger Zürich, kvidrede hun.
Ved samme lejlighed fik den platinblonde millionøse fortalt, at hun ikke selv bruger de ure, hun lægger navn til. Hilton foretrækker Rolex ure.