e-pressen
 
 
Forsiden
 
Marked
Marked forside Opret ny annonce Login
 
 
Nyhedsbrev Lån penge E-pressen Shop Konkurrencer Kontakt
 
Artikler
Alfabetisk oversigt Jokes
 
Firma profiler
Søg profil Nyeste profiler Opret firma profil
 
Søgemaskinen
Nye Link Tilføj et link Ret et link
 
Tema-sider
Jul

Tilføj link | Ret link |

Nye muligheder for københavnske musikelskere


af Lars Tonne Andersen E-Pressen.dk, d. 01-06-2007 11:56 Læst 1019 gange
Flere og flere danskere henter podcast på nettet. Torsdag d. 31. maj lancerer AOK og MyMusic.dk det ugentlige podcast, Beatet, om koncerter og musikliv i København.
Det er Danmarks første rene mediepodcast med musik i fuld længe.

"Vi har længe ønsket at sætte lyd til vores populære musikkalender. Nu har vi fundet den ideelle model sammen med MyMusic.dk, der er Danmarks største musikkollektiv, og lavet aftaler med Koda så vi kan sende musik i fuld længe", siger redaktør og chef for AOK.dk, Christian Lund.

Målet med Beatet er at give musikinteresserede københavnere en ugentlig update på den kommende uges vigtige koncerter og andre begivenheder i musiklivet. Hvert podcast vil vare ca. 15-20 minutter og indeholde tre aktuelle musiknumre i fuld længde.

"Det er vigtigt for os, som de første rene podcastere i Danmark, at kunne spille musik i fuld længde; ikke for at fratage musikere eller pladeselskaber kontrollen over deres musik, men derimod for at kunne give lytteren den fulde oplevelse og en lyst til at høre endnu mere", siger Mads Just-Olesen fra MyMusic.dk.

AOK og MyMusic.dk har gennem længere tid forhandlet med KODA om en afregningsmodel for podcast.

"Vi laver løbende nye aftaler om musik på nettet, så alle de nye og gode musikinitiativer kan se dagens lys. Med en KODA-aftale om podcasting, får musikken endnu en måde at komme ud til musikelskerne på.", siger Stig von Hielmcrone, Mediechef i KODA

Beatet vil kunne downloades fra diverse podcast sites som iTunes, Podhead m.fl. og vil kunne afspilles direkte fra AOK.dk og MyMusic.dk.

Beatet er det første rene podcast med musik i fuld længde, og det er første gang KODA indgår en aftale om musik i fuld længde i et podcast, som ikke først har været sendt som radioprogram. For 14 dage siden åbnede DR.dk for podcast af radioprogrammet "Det elektriske Barometer", hvor musiknumrene også spilles i fuld længde.




Læs forrige Illusionisten på DVD den 5. juni.