e-pressen
 
 
Forsiden
 
Marked
Marked forside Opret ny annonce Login
 
 
Nyhedsbrev Lån penge E-pressen Shop Konkurrencer Kontakt
 
Artikler
Alfabetisk oversigt Jokes
 
Firma profiler
Søg profil Nyeste profiler Opret firma profil
 
Søgemaskinen
Nye Link Tilføj et link Ret et link
 
Tema-sider
Jul

Tilføj link | Ret link |

Næsten 3.000 kg hash beslaglagt i 2008


af Lars Tonne Andersen E-Pressen.dk, d. 04-08-2009 09:22 Læst 1270 gange
I 2008 beslaglagde politiet den største mængde hash siden 2003.
Særligt en stor sag fra Nordsjælland kan ses i statistikken


Politiet beslaglagde i alt 2.914,46 kg hash i 2008, hvilket er en stigning på mere end 200 procent sammenlignet med de 876,51 kg, som politiet beslaglagde i 2007. Ud af de ca. 3.000 kg hash beslaglagde Nordsjællands Politi hele 1.440 kg i forbindelse med en enkelt efterforskning, og Københavns Politi har samlet set beslaglagt mere i 2008 end de to foregående år.


Også mængden af beslaglagt amfetamin er steget i 2008. 119,83 kg sammenlignet med 70,44 kg i 2007. De 35 kg blev beslaglagt på én gang som hittegods på Københavns Hovedbanegård.


Ecstasy og kokain har politiet beslaglagt mindre af i 2008 end i 2007. Hvor beslaglæggelserne af kokain i 2006 og 2007 har været jævnt stabilt, er mængden faldet med 39 procent i 2008 – fra 91,75 kg i 2007 til 56,09 kg i 2008.


Politiet beslaglagde 17.631 ecstasypiller i 2008 mod 82.390 i 2007.


I alt foretog politiet 12.923 beslag i 2008.


- Vi syntes, at årets resultat er godt, men når vi taler narkotikastatistik er det vigtigt at bemærke, at resultaterne hurtigt kan ændre sig markant fra år til år på grund af enkeltsager med beslag af store mængder, uden det nødvendigvis betyder, at misbruget, indsmuglingen eller tilgængeligheden til narkotika har ændret sig, siger vicepolitiinspektør Jørgen Skov Isalin fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC.




Læs forrige Mere end 30.000 klip i kørekort i første halvår.