Sangeren har betalt syv millioner dollars, og dermed skulle der være sat punktum for den langtrukne sag.
Den stammer fra to årtusindskiftekoncerter, som Jackson bakkede ud af, hvorefter Avram anlagde erstatningssag.
I marts sidste år tabte sangeren første runde, men appellerede omgående.
Han stod da til en udgift på 5,3 millioner dollars, og det er dette beløb, der med renter er svulmet op til syv millioner, godt 44 millioner kroner.
Koncertarrangøren krævede oprindeligt 20 millioner dollars, men er godt tilfreds med det endelige udfaldet, fortæller hans advokat Louis »Skip« Miller.
Det stod klart, at der var forligsforhandlinger i gang, da Jacksons advokater i december trak appellen tilbage - så godt som samtidigt med, at den tidligere popkonge blev sigtet for seksuelt misbrug af en 12-årig kræftsyg dreng.