e-pressen
 
 
Forsiden
 
Marked
Marked forside Opret ny annonce Login
 
 
Nyhedsbrev Lån penge E-pressen Shop Konkurrencer Kontakt
 
Artikler
Alfabetisk oversigt Jokes
 
Firma profiler
Søg profil Nyeste profiler Opret firma profil
 
Søgemaskinen
Nye Link Tilføj et link Ret et link
 
Tema-sider
Jul

Tilføj link | Ret link |

Kristi Himmelfart: Busser erstatter tog på Øresundsbanen


af Poul Erik Kjøge - E-Pressen.dk, d. 23-04-2004 15:50 Læst 467 gange
Banedanmark lukker banen i godt tre døgn for at ændre signalsystemet

Al togtrafik mellem København og Malmö bliver indstillet i godt tre døgn, når Banedanmark i næste måned skal ændre signalsystemet på Øresundsbanen.

Det er det såkaldte RYS-signalsystem, som skal ændres. RYS er en moderniseret, forenklet udgave af det signalsystem, som bruges på det øvrige danske banenet. Jernbanetilsynet ønsker standardsystemet indført også på Øresundsbanen for at lokomotivførerne kun skal have ét system at køre efter.

Lukningen sker fra torsdag den 20. maj - altså Kristi himmelfartsdag - om aftenen til mandag den 24. maj tidligt om morgenen, og i perioden bliver togene erstattet af busser.

Tidspunktet er valgt for at genere de faste pendlere mindst muligt, da det både på svensk og dansk side er almindeligt at holde Kristi Himmelfarts ferie. Alligevel bliver det nødvendigt at indsætte et stort antal busser, ikke mindst fordi der er erfaring for, at et stort antal svenskere foretager udflugtsrejser til København i de pågældende dage.

DSB forudser, at det bliver nødvendigt med godt 60 busser for at have kapacitet nok og i dagtimerne kører busserne med 5-10 minutters mellemrum.

Der må regnes med op til en halv times ekstra rejsetid.

Udover Øresundstogene gælder aflysningerne InterCity tog mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn, Kastrup (busser er indsat mellem Høje Taastrup og Kastrup), InterCity Bornholm (bus i stedet for tog mellem København og Ystad), regionaltogene mellem Roskilde og Københavns Lufthavn, Kastrup samt X 2000 og Linx mellem København og Malmö.



http://www.e-pressen.dk


Læs forrige Carlson Wagonlit Travel lukker i Esbjerg og Aalborg.

Læs næste København Lufthavn bliver røgfri fra nytår.