e-pressen
 
 
Forsiden
 
Marked
Marked forside Opret ny annonce Login
 
 
Nyhedsbrev Lån penge E-pressen Shop Konkurrencer Kontakt
 
Artikler
Alfabetisk oversigt Jokes
 
Firma profiler
Søg profil Nyeste profiler Opret firma profil
 
Søgemaskinen
Nye Link Tilføj et link Ret et link
 
Tema-sider
Jul

Tilføj link | Ret link |

IT-kredsen åbner med site


af E-Pressen.dk, d. 29-06-2001 11:36 Læst 416 gange
Regeringens IT-kreds, som består af personer fra det private erhvervsliv og det offentlige og civile Danmark, er aktivt gået i gang.

Med udgangspunkt i regeringens ambition om, at Danmark skal være en af verdens førende, IT-baserede nationer, arbejder IT-kredsen med at præcisere, hvad Danmark skal være bedst til på IT-fronten. Til det formål opretter IT-kredsen en hjemmeside, hvor alle har mulighed for at skrive ind med ideer og kommentarer til den danske IT-ambition. Hvor har IT-Danmark sine stærke og svage sider - og hvad skal vi satse på at være bedst til?

www.it-kreds.dk åbner i dag, og alle er velkomne til at bidrage med ideer og kommentarer. Efter sommerferien vil der løbende komme inviterede indlæg til debat på www.it-kreds.dk.

Efter sommerferien samler IT-kredsen trådene og kommer med deres samlede bud på de områder, hvor vi skal være blandt verdens førende til at udnytte internettet og IT.

Regeringens IT-kreds er også ved at udarbejde en samling af kredsens bud på de 100 bedste eksempler på, hvordan IT og internettet bruges i hverdagen. Eksempelsamlingen giver gode fif og inspiration til andre.

"Eksempelsamlingen vil blive lagt ud på sitet til diskussion i august, og vi håber, at mange vil komme med endnu bedre eksempler, så vi kan få synliggjort nogle af de bedste eksempler på anvendelsen af IT og internettet," siger IT- og forskningsminister Birte Weiss, som er formand for IT-kredsen.

IT-kredsen udgiver endvidere i første halvdel af september en folkepjece, som præsenterer medlemmernes bud på Danmarks IT-mål, og tegner et aktuelt portræt af danskernes forhold til nettet og IT.



http://www.it-kreds.dk


Læs forrige Forbrugernes Internetportal går i luften.

Læs næste Kvalitetstid for singler og børn på camping.