e-pressen
 
 
Forsiden
 
Marked
Marked forside Opret ny annonce Login
 
 
Nyhedsbrev Lån penge E-pressen Shop Konkurrencer Kontakt
 
Artikler
Alfabetisk oversigt Jokes
 
Firma profiler
Søg profil Nyeste profiler Opret firma profil
 
Søgemaskinen
Nye Link Tilføj et link Ret et link
 
Tema-sider
Jul

Tilføj link | Ret link |

IBX i gang i Danmark


af E-Pressen.dk, d. 28-09-2001 07:11 Læst 820 gange
Blot 13 uger efter at IBX bebudede, at man gik ind på det danske marked, er e-handelspladsen allerede kommet solidt i gang.
Det skete i løbet af weekenden, hvor de første transaktioner mellem IBXs danske ejer Novo Nordisk og Merck Eurolab og EFG Partner blev gennemført.

De tre første aktive leverandører på IBXs danske netværk udbyder produkter inden for IT hardware, kemi/laboratorie udstyr samt kontormøbler. Herefter kommer turen til IT software, mobiltelefoner, teknisk hardware og foto & AV-udstyr m.m. Antallet af leverandører forventes at vokse kraftigt over de næste par måneder. Midt i november forventer IBX at op mod 30 leverandører har tilmeldt sig IBXs e-handelsplads. IBX har på nuværende tidspunkt kontrakter med 18 leverandører klar i Danmark, heriblandt Top Nordic.

”Vi er meget tilfredse med, at vi på så kort tid er lykkedes med tilslutning til IBX’s e-handelsplads. Gennem e-handelspladsen kan vi effektivisere vores salgsprocesser og ordrehåndtering, samtidigt med at vi sænker vore administrative omkostninger. Gennem IBXs elektroniske produktkataloger kan vi også på en standardiseret måde, beskrive vore produkter og tilbud for de andre købere som er tilsluttet IBX e-handelsplads”, siger Claus Hougesen, Adm. Direktør TopNordic.

Søren Ohm Povlsen er ikke i tvivl om baggrunden for IBXs hurtige succes og opstart på det danske marked: ”Efter de positive resultater som IBX lynhurtigt har opnået i Sverige, har vi hele tiden været overbeviste om, at systemet også ville gå rent ind i Danmark. I første omgang er det vores store kunde Novo Nordisk Servicepartner som driver transaktionsvolumen, men ambitionen er selvfølgelig, at få koblet flere store købere og leverandører på i løbet af kort tid. På nordisk basis regner vi at have 8 købere og ca. 150 leverandører inden året er slut.”

De 18 danske kontrakter som IBX foreløbig har fået i hus omfatter Merck Eurolab, Top Nordic, EFG Partner, Grøn Miljø Teknik, Bie & Bertnsen, MJ-Software, Ravenholm Computing, Goecker Handel, Vic Center /Tele Komplet, Norris Print-Tek, Biotechline, NRC Værktøj, Brødrende Dahl, Oluf Brønnum, Dansk Belysningsservice, Millipore, Dandiag Pipetter og Unique Rengøringssystemer.

kilde: pressemeddelelse

http://www.ibxnordic.com


Læs forrige Kære hacker, vær nu sød!.

Læs næste Britney Spears forsøger nu atter at komme af med sin villa i Beverly Hills..