e-pressen
 
 
Forsiden
 
Marked
Marked forside Opret ny annonce Login
 
 
Nyhedsbrev Lån penge E-pressen Shop Konkurrencer Kontakt
 
Artikler
Alfabetisk oversigt Jokes
 
Firma profiler
Søg profil Nyeste profiler Opret firma profil
 
Søgemaskinen
Nye Link Tilføj et link Ret et link
 
Tema-sider
Jul

Tilføj site | Ret site |

Glostrup Politi efterlyser gerningsmænd til bankrøveri


af Poul Erik Kjoge, TuristNYT.dk , d. 18-11-2002 17:45 Læst 440 gange
Glostrup Politi efterlyser gerningsmændene til et væbnet bankrøveri fredag den 8. november 2002 mod NORDEA BANK, Hovedvejen 116, Glostrup.

To maskerede og pistolbevæbnede gerningsmænd kom ca. klokken 10.21 ind i banken via bagindgangen fra parkeringspladsen ved Højvangsvej. Gerningsmændene truede de tilstedeværende i banken med deres sorte pistoler og kommanderede både kunder og ansatte til at lægge sig ned på gulvet.

Den ene gerningsmand blev stående ved indgangsdøren fra bankens bagindgang, mens den anden gerningsmand gik ned til kasseområdet, hvor han bag disken beordrede kassereren til at åbne kassen. Herfra forsynede gerningsmanden sig selv med pengene fra kassen.

Gerningsmændene fik i alt 212.700,00 kr. med sig inden de forsvandt samme vej, som de var kommet ind, og via parkeringspladsen på Højvangsvej løb de videre ad tunnelen under Hovedvejen mod Glostrup Storcenter, hvorefter den videre flugtrute ikke kendes.

Udbyttet blev transporteret i en af gerningsmændene medbragt sort sportstaske med gult logo.

Gerningsmanden der tog pengene beskrives som:

   

A: mand, muligvis anden etnisk herkomst, 170-175 cm høj, almindelig af bygning, mørkt hår, spids hage, skægstubbe og mørke øjenbryn.
Iført lys kasket med mørk skrift foran, elefanthue til hagen, mørkeblå termojakke med logo på
venstre bryst, sorte skindhandsker med syninger, sorte/mørkeblå træningsbukser med stribe langs siden samt mørke træningssko med lys sål.

Medbragte en sort sportstaske af ukendt mærke, men med et tydeligt gult mærke på enden af tasken. Mærket var tre gule trekanter stillet sammen således, at de dannede en stor trekant med en sort omvendt trekant midt i.

Den anden gerningsmand beskrives som:

 

B: mand, muligvis anden etnisk herkomst, 170-175 cm høj, almindelig af bygning.
Iført sort hue med huller til øjne og mund, spraglet træningsjakke i farverne hvid-lyseblå-lyselille-mørkeblå, hvide strikkede handsker, ensfarvede sorte træningsbukser vide forneden samt mørke træningssko.

Begge gerningsmænd beskrives som yngre.

Glostrup Politi er meget interesseret i at høre fra folk, der enten kan genkende gerningsmændene ud fra billederne, eller som på anden måde har set disse personer inden eller efter røveriet.

Henvendelse til Glostrup Politi, telefon 43 62 14 48.

Hvis du vil se større billeder af gerningsmænden så tryk da nedenfor:

Billede 1

Billede 2

Billede 3

Billede 4

Billede 5

Kilde: Politi.dk



Læs forrige DRs nyhedsdirektør kræver dementi af Ekstra Bladet og Freddy Blak.

Læs næste Næsten 3.000 kg hash beslaglagt i 2008.