Nu er det blevet endnu lettere for små og mellemstore virksomheder at gøre medarbejderne mobile. De tre store it-leverandører HP, Microsoft og TDC Mobil har nemlig uddannet og certificeret en lang række partnere, herunder Contest A/S.
Det betyder, at Contest nu kan rådgive virksomheden omkring Unlimited Mobility, så virksomheder nemmere kan vælge rigtigt, hvad angår udstyr, programmer og mobilforbindelse, når medarbejderne arbejder væk fra kontoret.
"Mobilitet er, når man har mulighed for at forlade sit kontor - uden at forlade sit arbejde. Man er altid online og kan sende e-mails, skrive en kontrakt, rette i budgettet og finpudse præsentationen, uanset hvor man befinder sig," siger marketingchef Thomas Testmann fra Contest.
Contest har certificeret sig som Unlimited Mobility Partner og har dermed bevis for at besidde de nødvendige kompetencer til at rådgive om og levere mobile løsninger inden for flere forskellige områder.
"Det kan være svært for virksomheder at gennemskue de mange muligheder, der ligger inden for mobile løsninger samt at få et overblik over, hvad en mobil løsning kan bibringe af konkret værdi. Vores certificering som Unlimited Mobility Partner beviser, at vi kan hjælpe virksomheder med råd og vejledning omkring hvilke løsningsmodeller, der passer den enkelte virksomhed bedst, når medarbejderne arbejder ude," forklarer Thomas Testmann.
Vælger virksomheden en løsning fra en Unlimited Mobility Partner, er det ikke længere noget problem at være lige så effektiv som kollegerne og samarbejdspartnerne, der sidder på kontoret.