e-pressen
 
 
Forsiden
 
Marked
Marked forside Opret ny annonce Login
 
 
Nyhedsbrev Lån penge E-pressen Shop Konkurrencer Kontakt
 
Artikler
Alfabetisk oversigt Jokes
 
Firma profiler
Søg profil Nyeste profiler Opret firma profil
 
Søgemaskinen
Nye Link Tilføj et link Ret et link
 
Tema-sider
Jul

Tilføj link | Ret link |

13 nigerianere risikerer dødsstraf


af Lars Tonne Andersen E-Pressen.dk, d. 09-03-2005 08:50 Læst 891 gange
Tretten nigerianske mænd risikerer at blive dømt til døden og henrettet i Saudi-Arabien.

Tretten nigerianske mænd risikerer at blive dømt til døden og henrettet i Saudi-Arabien. De er blandt hundreder, som den 29. september 2002 blev taget i forvaring i Jeddah. Baggrunden for arrestationerne var en strid mellem lokale mænd og afrikanske bilvaskere, som endte med drabet på en politimand.

De tretten mænd blev tortureret og mishandlet, da de blev arresteret. De blev blandt andet hængt op i fødderne og tævet. En af mændene fik elektrochok på sine kønsdele.

De tretten nigerianere blev stillet for en domstol med tre dommere i et lukket retsmøde den 22. november 2002. De kunne ikke forstå, hvad der skete i retten, fordi forhandlingerne foregik på arabisk uden oversættelse. Siden de blev arresteret for mere end to år siden, er de hverken blevet repræsenteret af en forsvarsadvokat eller af deres konsulat.

Det vides ikke, om den dræbte politimand havde børn. Hvis han havde, og de tretten nigerianere bliver dømt til døden, skal de forblive i fængsel indtil det ældste af børnene fylder atten år. På dette tidspunkt kan barnet acceptere eller afslå betaling af Diya (blodpenge) i stedet for, at de anklagedes eventuelle dødsdom eksekveres. Hvis den dræbte ikke har børn, vil dødsstraffen kunne eksekveres med det samme.
Kilde Amnesty

http://www.e-pressen.dk


Læs forrige Kvinder i skudlinien.

Læs næste Regionalt Netværk for Fred.